12 Aug
2024
Sommerferien er slut og vi nørder rundt i vores seneste forskningsprojekt
Som start på en ny og spændende arbejdsperiode, har vi nørdet en dag i resultaterne fra vores seneste forskningsprojekt. Her har vi haft fokus på, hvordan det interne monofaglige samarbejde – den interne relationelle kapacitet og psykologiske tryghed - påvirker en faggruppes evne til at samarbejde på tværs. Vi har også undersøgt hvordan lederne bedst kan være med til at understøtte det tværgående samarbejde.
Den korte variant af resultaterne er, at JA – det interne samarbejde har betydning for samarbejdet med andre faggrupper – og JA ledelse gør en forskel. Både det ledelsesmæssige samarbejde på tværs og den enkelte leders arbejde i eget ledelsesrum, har betydning for medarbejdernes tværgående samarbejde. Vi glæder os til at dykke dybere ned i resultaterne – og at dele erfaringerne med alle interesserede.
Følg med på kanalen her eller kontakt os, Jesper og Carsten, hvis du er interesseret i at høre mere.